PRAKTISKE OPLYSNINGER

Læge Peder Ahnfeldt-Mollerup træffes pr. telefon daglig mellem 8 og 9.
 
Peder og praksispersonalet har konsultation efter aftale. Der afsættes normalt 10 minutter pr. konsultation (5- 25 minutter) afhængig af problemstilling.  Hvis man skal have udfyldt en attest, så skal der afsættes mere tid, hvorfor man skal bestille tid via personalet. Husk at angive, hvilken attest det drejer sig om. Desuden skal man huske at medbringe attesten samt øvrige medfølgende papirer i papirudgave. Hvis man ønsker at gøre brug af privat sundhedsforsikring, kan man se vores retningslinjer herfor ved at klikke her.
 
Hvis man ikke kan komme til aftalt konsultation bedes man melde afbud.
 
Lægesekretærens arbejdsdag er planlagt således:
Receptfornyelser og tidsbestillinger 9-12.30 og 13-14
 
Vores telefoner er naturligvis åbne for akutte henvendelser kl 8-16, men af hensyn til vores arbejdsrytme bedes ovenstående tider respekteret i størst muligt omfang.
 
Praksispersonalet tager blodprøver, tager EKG, laver lungefunktionsundersøgelser, udfører rutinemæssige kontroller ved diverse sygdomme, kostvejleder ved forskellige sygdomme, skifter sår, vaccinerer og meget andet. Praksispersonalet starter kl. 8 om morgenen, så det er muligt at få en tidlig tid til faste-blodprøver.
 
Afregningen med sygesikringen foregår elektronisk. Det vigtigt, at du har dit gule sundhedskort med hver gang, du kommer i klinikken. Hvis henvendelsen drejer sig om et barn, skal barnets sundhedskort medbringes.
 
Vi har service med udsendelse af SMS for at minde dig om din tid i klinikken. Husk derfor at sikre dig, at vi har et opdateret mobilnummer på dig i vores system.
 
For at lette presset på telefonerne opfordrer vi dig til at oprette dig som bruger her på hjemmesiden. Det gør du ved at klikke på E-KONS LOGIN knap på forsiden
 
Herefter har du mulighed for via internettet at bestille tid, forny fast medicin og stille spørgsmål til læge og praksispersonale. Dine spørgsmål vil blive besvaret via e-mail snarest. Når du booker en tid, vil du modtage en e-mail med besked om tiden er accepteret eller må ændres.
 
Peder har et samarbejde med de øvrige læger i Lægehuset, og ved Peders fravær tager de over. Herudover er der et samarbejde med Lægehuset Gunhilds Plads 6 og lægerne DoktorBorg i Bredballe.
 
Peder er tilknyttet som underviser og forsker på Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet samt er redaktør for Dansk Selskab for Almen Medicin, hvorfor han et par dage om måneden ikke er at træffe i klinikken. Lægehuset er dog fortsat åben for henvendelser, og ved akutte tilfælde tager læge Inger ahnfeldt-Mollerup og læge Elsebeth Rasmussen over.  
Peder er gift med Inger Ahnfeldt-Mollerup, som også er læge i dette lægehus.
 
Peder har åbent for tilgang. Når der lukkes for tilgang af patienter kan man alligevel anmode på borger.dk om at blive tilmeldt, hvis:
  • Du fylder 15 år og ønsker at skifte til denne læge, som den ene af dine forældre er tilmeldt.
  • Din ægtefælle, samlever eller andre familiemedlemmer på samme adresse, er tilmeldt lægen.
  • Du flytter, og der ikke findes 2 praksis med åbent for tilmelding inden for en afstand af 15 km.
  • Du overgår fra gruppe 2 eller hvilende sygesikringsstatus og har hidtil brugt pågældende læge.

Klinikken har gennemgået akkreditering og der er også udført patienttilfredshedsundersøgelse.